1997-2013

GUNS N' ROSES

1997-2013 MEDLEMMER

I 1996, hvor Axl tilbragte meget tid i studiet, når de andre ikke var der, kom der en del musikere ind og ud af bandet svingdør, men dem, der blev hængende, var Tommy Stinson og Robin Finck. Guns N ' Roses var ikke officielt gået i opløsning, men fans vidste godt hvor landet lå. Alligevel klyngede de sig til det spinkle håb, om at høre endnu et album fra det originale GnR-lineup. Matt Sorum var officielt ude af bandet i juni 1997 og Duff i August. Axl trak sig tilbage fra offentlighedens søgelys, imens han rekrutterede medlemmer til det nye lineup. Men grimme retssager, hvor mere eller mindre associerede med det gamle band sagsøgte Axl, stak en kæp i hjulet for mange af hans projekter. Næsten hvert år, hørte man rygter om det kommende GnR album, lige indtil Axl endelig viste tegn på at ville ud at spille live igen med sit nye band, der i 2001 bestod af Axl, Paul, Dizzy, Tommy, Robin, Chris Pitman, Brain og Buckethead. De havde spillet et opvarmningsshow i slutningen af 2000, og 14 dage efter, deres første egentlige show i Rock in Rio III. Det følgende år, blev Tobias erstattet af Richard Fortus, da de turnerede Europa, Asien og Nordamerika. I Nordamerika, skabte Axl kontrovers igen, da deres turne skulle begynde 7. November i Vancouver, Canada. Optøjer bryder ud, da fremmødte fans finder ud af showet er aflyst. Bandet spiller kun 16 shows fremefter. Det 17. aflyses igen af uvisse årsager, men grunden finder vi først ud af år senere, trods nogle få kryptiske udmeldinger fra bandets sponsor Clear Channel og Axl selv, der trækker sig tilbage fra søgelyset igen indtil 2006, hvor der er sket et par udskiftninger i bandet. Buckethead erstattes af Ron "Bumblefoot" Thal, og Frank Ferrer, der arbejdede i studiet med Brain overtager hans plads fra oktober md., da han skal være far. Robin Finck forlader bandet igen for anden gang. I juni-juli 2007 spiller bandet 19 shows, og bruger resten af tiden på forhandlinger og finpudsning af albummet, der vil hedde Chinese Democracy. Axl medvirker på Sebastian Bachs nye album på tre sange, som hurtigt lækkes på nettet. Fans er ekstatiske, men vil hellere høre det nye album fra GnR.

 

I 2008 meddeler Axl at de endnu engang har fået nye managere. GnR spiller ingen shows, men resten af medlemmerne er ude i deres egne sideprojekter, mens fans gør klar til at høre nyt om albumudgivelsen. I juni måned, sker det værste der kan ske for Axl - albummets demoer lækkes komplet af en tidligere ansat hos Geffen. I slutningen af året, er det klart for alle, at det "nye" album vil blive udgivet den 23. November. Albummet opnåede rekord med 8,4 mio der lyttede til det fulde album på GnR's Myspace side natten til den 20. November. Måneden efter topper albummet verdens hitlister.

 

I 2009, er der endnu en udskiftning i bandet. DJ Ashba overtog Finck's plads, og bandet spillede 4 shows i Asien, og fortsatte ind i det nye år med koncerter i Nord/Sydamerika, Europa og Australien. Siden da, har de rejst Jorden rundt et par gange på nogle år, og det lader til at der holdes en mindre pause efter deres sidste show i juli 2013.

 

 

1996-2013:

 

W.Axl Rose (1985-)

Dizzy Reed (1990-)

Paul "Huge" Tobias (1994-2002) (pdf)

Tommy Stinson (1996-) (pdf)

Robin Finck (1996-1999 & 2001-2006) (pdf)

Josh Freese (1998-2000) (pdf)

Chris Pitman (1999-) (pdf)

Bryan "Brain" Mantia (2000-2006) (pdf)

Buckethead (2001-2004) (pdf)

Richard Fortus (2002-) (pdf)

Ron "Bumblefoot" Thal (2006-) (pdf)

Frank Ferrer (2006-) (pdf)

DJ Ashba (2009-) (pdf)

 

 

 

gnfnr.dk - 2013 Designed by Michael Jeppesen.

 

DISCLAIMER: This is a non-profit tribute site to Guns N' Roses. No copyright-infringement is in any way, shape or form intended, although pictures or sources have been used with or without permission.